fbpx
Annonce

Officielt: Copa América flyttes til Brasilien

FCBARCELONA.DK - 01.06.21

© Getty Images
// Copa America

Leo Messi får alligevel ikke fordel af hjemmebane ved sommerens Copa América. En alvorlig udvikling i coronasmitten i Argentina betyder, at slutrunden i stedet bliver spillet i Brasilien.

Blot to uger inden at Copa América fløjtes i gang, har den sydamerikanske fodboldorganisation Conmebol været tvunget til at flytte slutrunden til Brasilien.

Corona spredes hastigt i Argentina i øjeblikket og derfor finder Conmebol det ikke forsvarligt at afvikle slutrunden som planlagt. Argentinerne havde værtsskabet sammen med Columbia, men for en uge siden var det Columbia der blev droppet på grund af landets politiske uroligheder.

En aflysning af slutrunden truede, men Brasilien trådte hurtigt til med et tilbud om, at overtage værtsskabet, en kæmpe opgave med så kort varsel. Hvordan kampene bliver spillet, bliver meldt ud indenfor meget kort tid.

Dermed må Messi og hans argentinske landsholdskammerater afgive fordelen af hjemmebane i en slutrunde, hvor Messi jagter sin første titel med Argentina.

.:FORSIDE:.