fbpx
Annonce

Officielt: Barca sælger Semedo til Wolverhampton

FCBARCELONA.DK - 23.09.20

© Getty Images
// Semedo

Efter flere dages rygter har Barca nu officielt bekræftet, at Nelson Semedo skifter til engelske Wolverhampton. Med salget inkasserer Barca 30 mio. euro for portugiseren, hvortil der kommer 10 mio. euro i variabler.

Der har de seneste dage været talrige rygter om et forestående skifte til Wolverhampton for Nelson Semedo. De rygter fik ekstre næring i går, da han, med sin klubs tilladelse, ikke deltog i træningen og senere offentliggjorde et afskedsbrev på Instragram.

Onsdag formiddag blev klubskiftet så en realitet, da Barca i en pressemeddelelse kunne offentliggøre, at man har solgt Semedo til Wolverhampton.

Semedo kom til Barca i 2017 og nåede altså tre sæsoner for catalanerne. Her blev det til i alt 122 kampe i den blå-røde trøje, hvor han scorede to gange. Portugiseren har været med til at vinde ligaen to gange, samt Copa del Rey og den spanske Supercup en enkelt gang hver.

.:FORSIDE:.