fbpx
Annonce

Officielt: Barca fyrer Setién og holder valg til marts

FCBARCELONA.DK - 17.08.20

// Bartomeu // Setien


Efter et fem timer langt bestyrelsesmøde, har Barca meldt officielt ud, at man fyrer træner Quique Setién. Samtidig er det besluttet at fremrykke præsidentvalget, så det holdes omkring den 15. marts 2021.

Fyrringen af Setién kommer ikke som nogen overraskelse, for klubbens ledelse havde reelt ikke andre valg efter den historiske nedtur med 8-2 nederlaget mod Bayern München. Dermed fik spanieren kun syv måneder i det svære trænersæde hos Barca.

Barca skriver i sin udmeldning, at der sættes nævn på en ny træner indenfor de næste par dage. Alt tyder på at det bliver Ronald Koeman, der skal have tid til at ophæve sin kontrakt med det hollandske landshold.

Samtidig meddeler klubben, at der afholdes præsidentvalg efter den 15. marts næste år. Det vil ske i forbindelse med den første hjemmekamp efter den 15. marts. På den måde sikrer man sig, at mange medlemmer alligevel er ved Camp Nou.

Valget skulle have været holdt i juni måned ifølge vedtægterne, så der er tale om en meget  kort fremrykning. Indtil valget vil Bartomeu og den øvrige ledelse stadig stå i spidsen for klubben.

.:FORSIDE:.