Officielt: Barca forlænger med fire spillere!

FCBARCELONA.DK - 21.10.20


Kort tid efter tirsdagens kamp i Champions League mod Ferencvaros udsendte Barca en pressemeddelelse, hvor man kunne offentliggøre forlængelserne af Ter Stegen, Gerard Piqué, Clement Lenglet og Frenkie De Jong.

Der har været travlt på klubbens kontorer de seneste uger, for tirsdag aften kunne Barca offentliggøre, at man har forlænget med hele fire spillere på samme tid.

Ter Stegen:
Den tyske målmand har sat sin underskrift på en ny kontrakt, som nu udløber i 2025. Ter Stegen får en frikøbsklausul på 500 millioner euro.

Gerard Piqué:
Den catalanske forsvarsspiller har skrevet under frem til 2024 og får en frikøbsklausul på 500 millioner euro. Forlængelsen er betinget af, at Piqué spiller et minimum antal kampe i sæsonen 2021-2022.

Clement Lenglet:
Den franske forsvarsspiller har forlænget sin kontrakt frem til 2026 og får en frikøbsklausul på 300 millioner euro.

Frenkie De Jong:
Den 23-årige hollænder har forlænget sin kontrakt frem til 2026 og får en frikøbsklausul på 400 millioner euro.

.:FORSIDE:.