fbpx
Annonce

Officielt: Arturo Vidal forlader Barca

FCBARCELONA.DK - 21.09.20

© Getty Images
// Vidal

Selvom der endnu ikke er kommet nogen officiel bekræftelse fra Barca, ligger det fast, at Arturo Vidal forlader klubben. Det meddeler chileneren i dag i en afskedshilsen, men han fortæller ikke hvor han skal hen.

Nu er der ikke længere tvivl - Arturo Vidal er fortid i Barca, noget som længe har været under opsejling. Det ligger fast efter at han kom med følgende afskedshilsen på de sociale medier i dag:

'I dag tager jeg afsked med alle i FC Barcelona, efter at have haft to vidunderlige år i denne store klub. Jeg tager afsted stolt over, at have båret denne trøje og over at have spillet sammen med disse store spillere og gode mennesker. Jeg vil gerne takke min familie, mine holdkammerater, trænerne, lægerne og staben, samt de vidunderlige tilhængere, der hele tiden har vist mig stor kærlighed.

I dag starter en ny etape i mit liv, men I vil altid være i mit hjerte. Vi ses snart, og Visca Barca, altid'.

Nu venter alle så på en officiel udmelding om hvor Vidal fortsætter karrierenn, men der er næppe tvivl om, at det bliver Inter der får glæde af midtbanespilleren.

.:FORSIDE:.