fbpx
Annonce

Officielt: Ansu Fati skadet ved fredagens træning

Magnus Wind - 11.09.20

© FC Barcelona
// Ansu Fati

Ansu Fati kom galt af sted ved fredagens træning og måtte udgå med en skade i hoften. Dermed forventes det fra Barcas side, at kantspilleren kommer til at misse sæsonens første træningskamp, når catalanerne møder Nástic lørdag. 

Fredag formiddag trænede Barca-holdet forud for lørdagens træningskamp mod Nástic, som bliver Ronald Koemans første kamp som træner i den catalanske klub. Hollænderen må dog undvære Ansu Fati.

Fati fik nemlig et hårdt slag på den ene hofte under fredagens træning. Det meddeler Barca på Twitter. 'Ansu Fati har fået et slag i sin højre hofte, som han pådrog sig under fredagens træning. Han er nu ude og genoptræningen vil afgøre, hvornår han er tilbage'. 

17-årige Fati vendte ellers tilbage til Barca med selvtllid, efter han i søndags blev den yngste målscorer på det spanske landshold, da han scorede mod Ukraine i Nations League.  Det forventes, at Fati i den nuværende sæson får en stor rolle i Koemans nye projekt.


 

.:FORSIDE:.