fbpx
Annonce

Nye investorer skal hjælpe med at hente Messi hjem

Anders Lang Jensen - 03.04.23

// Lionel Messi

Rygterne om et Barca-comeback til Lionel Messi tager til i styrke for hver dag der går i øjeblikket, og der er ingen tvivl om, at klubben håber på en genforening. Økonomisk indleder Barca nu arbejdet på at finde flere løsninger.

Med Barcas nuværende økonomiske situation er det ganske enkelt urealistisk at hente Lionel Messi tilbage på en normal økonomisk kontrakt, der afspejler argentinerens rolle. Derfor arbejder ledelsen på alternative løsninger, og nye sponsorer kan hjælpe med at realisere målet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge journalisten Gerard Romero er klubben nemlig lige nu i dialog med flere afgørende mulige sponsorer, som kan hjælpe med at hente Lionel Messi. På den måde kan Barca bruge Messis hjemkomst til at lande nye sponsoraftaler på forhånd, som økonomisk kan gøre en aftale mulig.

Romero beretter yderligere, at der er optimisme både hos Barca og Lionel Messi om, at en genforening bliver til virkelighed til sommer. Sker det, vil Messi få en kontrakt med en lav løn, men få del af indtægter fra nye sponsorer og kommercielle indtægter, som Barca vil få ved et Messi-comeback.

messi35

.:FORSIDE:.