fbpx
Annonce

Nu har Koeman sit trænerteam helt på plads

FCBARCELONA.DK - 30.08.20

// Ronald Koeman


i morgen mandag leder Ronald Koeman træningen i Barcelona for første gang. I går blev det meddelt, at han tilknytter Albert Roca som fysisk træner og dermed er trænerteamet på plads op til den nye sæson.

Da Koeman blev præsenteret som ny Barca-træner for 10 dage siden, havde han to assistenter med sig, hollandske Alfred Schreuder og svenske Henrik Larsson. I går blev så endnu et navn føjet til listen, nemlig Albert Roca, der er fysisk træner. Alberto Roca, der er catalaner, kender Barca i forvejen, for han var også en del af trænerteamet fra 2003 til 2008 under Frank Rijkaard.

Forventningen er, at det bliver Schreuder der sætter sig på bænken og støtter Koeman under kampene, mens Henrik Larsson får rollen som angrebstræner. Det bliver altså svenskerens opgave at få den catalanske offensiv til fungere og det kan blive noget af en udfordring, hvis Messi vælger at forlade klubben. Roca får ansvaret for spillernes fysiske træning.

Koeman og hans trænerteam går for alvor i gang mandag, når der trænes for første gang i den nye sæson med alle spillerne.

.:FORSIDE:.