fbpx
Annonce

Messis repræsentanter presser Barca for kontrakt

Peter Vyff - 30.05.23

// Lionel Messi

Barca har et klart mål om at hente Lionel Messi tilbage til Camp Nou. Argentineren har dog endnu ikke modtaget et kontrakttilbud, hvilket nu eftersigende har fået hans repræsentanter til at presse ledelsen for en udmelding.

Lionel Messis fremtid er fortsat et stort diskussionsemne, og især nu, hvor der kun er en måned tilbage af hans kontrakt med Paris Saint-Germain. Der er umiddelbart ikke udsigt til en forlængelse på Parc de Princes, og det ser derfor ud til at ikonet enten fortsætter karrieren hos Barca, eller at han skifter til et hold i Saudi-Arabien.

Joan Laporta og Xavi har for nyligt gjort det klart, at der arbejdes på at hente Messi tilbage, selvom der endnu ikke er blevet afsendt et konkret kontrakttilbud. Catalanerne afventer i øjeblikket godkendelse af deres økonomiske plan af La Liga, som er nødvendig for at forhandlingerne kan påbegyndes.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rygterne går dog på, at Messi ønsker at få klarlagt sin fremtid hurtigst muligt, og derfor skulle hans repræsentanter ifølge journalisten Gerard Romero nu have presset ledelsen for et kontrakttilbud. Journalisten tilføjede også, at selvom argentineren ønsker en retur til Barca, så ser han det som overvejende urealistisk jo længere tid der går før tilbuddet kommer.

Der er dog tidligere blevet talt om en toårig kontrakt med en årlig løn på 13 mio. euro, hvilket må siges at være noget under, hvad kan står til at tjene i Saudi-Arabien. Al-Hilal står eftersigende først i køen til Messis underskrift, hvilket skyldes en kontrakt til en værdi af omkring 500 mio. euro om året.

Argentinerens familie og omgangskreds har dog ofte været ude og fortælle om hans ønske om at fortsætte karrieren på Camp Nou. La Ligas manglende godkendelse af den finansielle plan kan dog vise sig altødelæggende for det ellers så sensationelle returskifte.

.:FORSIDE:.