fbpx
Annonce

Messis fætter: 'Leo vil prøve noget nyt nu'

Anders Lang Jensen - 01.09.20

// Lionel Messi


Lionel Messi optager stort set al opmærksomhed i verdenspressen omkring fodbold i disse dage og uger. Argentineren søger væk fra Camp Nou, og Messis fætter hjemme i Argentina, Maxi Biancucchi, bekræfter nyheden.

Ved flere tidligere lejligheder har Lionel Messis fætter, Maxi Biancucchi, udtalt sig omkring situationen vedrørende Messi, og denne gang er ingen undtagelse. Ifølge Messis familiemedlem er Barca-ikonet opsat på at forlade det catalanske efter 20 år.

'Leo skal finde et sted, hvor han er glad. Han forlader Barca, fordi han ikke er glad og ønsker en ny udfordring. Det har han ret til. Han har kontrakt til næste år. Det burde være positivt set, at han vil videre, for klubben kan tjene nogle penge, og han vil ikke forlade klubben gratis. Man skal respektere hans følelser', siger Maxi Biancucchi til radiostationen Radio Continental.

'Jeg troede aldrig, at han ville forlade Barca. Jeg vil gerne se ham på et hold, der spiller god fodbold. Ud af alle holdene, som er rygtet, synes jeg, at Manchester City ville være et godt match. Der er også PSG, men lad os vente og se, hvad der sker. Jeg ønsker blot, at han er glad, uanset hvor han tager hen'.

.:FORSIDE:.