fbpx
Annonce

Messis andet hattrick på dødbolde

FCBARCELONA.DK - 10.11.19

© Getty Images
// Lionel Messi // Celta

Da Leo Messi i går nettede tre gange i 4-1 sejren over Celta Vigo på Camp Nou, var det hans 34. hattrick i karrieren i La Liga og det andet, der var lavet udelukkende på dødbolde.

Messi trak overskrifter i går efter kampen mod Celta, hvor han ledte holdet til den sejr som de havde så meget brug for, ovenpå skuffelserne mod Levante og Slavia Prag.

Holdets tre første mål stod Messi for, først et straffespark til 1-0 og derefter to utrolige direkte frispark til henholdsvis 2-1 og 3-1. Argentinerens hattrick blev således sat ind på tre dødbolde.

Den slags sker sjældent, men rent faktisk har Messi præsteret det før. Det skete i maj måned 2012 mod Espanyol, hvor han scorede på to straffespark og et direkte frispark.

Med det 34. hattrick tangerede Messi det antal som Cristiano Ronaldo er noteret for i La Liga. De to topper listen over flest hattricks i turneringens historie. De næste på listen er legenderne Telmo Zarra og Di Stéfano, begge med 22. Det vidner om den særklasse Messi og Ronaldo har.

.:FORSIDE:.