fbpx
Annonce

Messi: 'Det gør ondt, at man tvivlede på mig'

FCBARCELONA.DK - 05.09.20

// Lionel Messi


Næsten en måned hørte man ikke noget fra Messi og kritikken af argentineren tog til fordi han forblev tavs. I interviewet i går lagde Messi ikke skjul på, at det gjorde ondt på ham, at nogen tvivlede på hans motiver.

'Der er mange ting som man sagde, der gjorde ondt. Jeg har altid sat klubben foran alt andet. Jeg har haft muligheden for at rejse mange gange og jeg kunne have tjent mere end i Barcelona, men jeg har altid sagt, at det her er mit hjem, men jeg følte som jeg gjorde. Jeg følte ganske enkelt, at jeg havde brug for forandring og nye mål' sagde Messi.

'Det har gjort ondt meget af det som man har skrevet om mig, specielt når man fortæller noget som er forkert. Eller at man kunne tro, jeg ville lægge sag an mod Barcelona for at tjene på det. Jeg ville aldrig gør sådan noget. Jeg ville væk og det var min gode ret, for min kontrakt sagde, at jeg stod frit til at gøre det. Jeg ville væk fordi jeg ønskede at mine sidste år i fodbold skulle være lykkelige, for det var det seneste år i klubben ikke' fortsatte han.

'Jeg blev rasende over, at man tvivlede på mit Barca-hjerte, når man tænker på hvor taknemmelig jeg er overfor denne klub. Jeg elsker den og jeg får det ikke bedre andre steder. Alligevel har jeg ret til selv at bestemme. Jeg ville søge nye mål og nye udfordringer. En dag ville jeg vende tilbage, for jeg har alt her i Barcelona. Mine børn er vokset op her. Jeg havde brug for at komme væk og det havde klubben også. Det ville have været godt for alle' kom det videre fra Messi.

.:FORSIDE:.