fbpx
Annonce

Memphis kan forlænge og blive udlejet til Juventus

Anders Lang Jensen - 01.08.22

// Memphis Depay

Memphis Depay er kommet i overskud i Barca-offensiven ovenpå tilgangene af Raphinha og Lewandowski, og klubben ønsker at sende hollænderen videre. En snarlig lejeaftale kan komme på tale med italienske Juventus.

Xavi og Barca-ledelsen mangler fortsat at frigøre plads i truppen både sportsligt og økonomisk ved at sende en række spillere videre i teksten. Én af disse er Memphis Depay, men den hollandske landsholdsangriber har kontraktudløb næste år, og det skaber en udfordring omkring hans afsked.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Italienske Juventus er på banen i jagten på Memphis Depay, og skal en aftale gennemføres, vil det i første omgang være på en lejeaftale. Barca og Juventus har angiveligt allerede formaliteterne på plads om en lejeaftale. Det melder avisen Sport.

Ender parterne med at blive enige om et skifte til Juventus, vil Depay blive sendt på leje for denne sæson, mens italienerne får en købsoption på 20 millioner euro. I tilfælde af en lejeaftale vil Depay skulle forlænge kontrakten med Barca i yderligere en sæson. Lige nu udløber den næste år, og på den måde vil Barca undgå at miste Depay kvit og frit ved kontraktudløb i 2023.

memphis3

.:FORSIDE:.