fbpx
Annonce

Medier: Bartomeu klar til at gå af, hvis Messi bliver

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.08.20

// Lionel Messi // Bartomeu


Sagen om Lionel Messis potentielle afsked med Barca tager en ny udvikling time for time. Nu forlyder det, at præsident Josep Maria Bartomeu er villig til at gå af som præsident, hvis det kan få Messi til at blive.

Bartomeu arbejder benhårdt på at beholde Messi og nu skulle han være klar til at gå til det yderste for at holde på argentineren. Han skulle ifølge flere catalanske medier være klar til at gå af som præsident.

Flere catalanske medier som tv stationen TV3 og Catalunya Radio melder samstemmende, at Bartomeu er klar til at gå af som præsident, hvis Lionel Messi offentligt udtaler, at han vil blive i den catalanske storklub.

Bartomeu har forsøgt at komme i kontakt med Messi, men argentineren vil ikke tale med præsidenten. Messis beslutning om at forlade Barca skulle efter sigende være være endegyldig uanset om Bartomeu bliver på posten som præsident eller ej.

Messi ventes angiveligt at tale ud om situationen i dag eller i morgen. Det hele peger dog på, at Messi holder fast i sin beslutning om at forlade Barca.

.:FORSIDE:.