fbpx
Annonce

Avis: Disse tre PL-klubber er interesserede i Adama

Markus Johannessen - 02.06.22

// Adama

Adama Traoré har nu færdiggjort et kort returophold på Camp Nou, da det ser ud til, at Xavi ikke vil benytte sig af købsoptionen i hans lejekontrakt. Der er dog angiveligt en række engelske klubber, som er parate til at overtage ham. 

Den lynhurtige kantspiller kommer nok til at se realiteten i øjenene, med en anelse skuffelse, da hans ophold i det catalanske angiveligt slutter efter blot et halvt år. Nu ser det dog ud til, at han kan være på vej mod et nyt eventyr i Premier League. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den engelske avis, The Sun, er både Tottenham, Leeds og Newcastle United på jagt efter den 26 årige angribers underskrift. Newcastle har eftersigende allerede præsenteret et bud på Adama, hvilket skulle lyde på 29 millioner pund. 

Scott Sellars, som er den tekniske direktør og leder af akademiet i Wolverhampton Wanderers, hvor Adama Traoré er udlejet fra, har også udtalt, at der er minimal chance for, at kantspilleren vender tilbage for at fortsætte på Molineux Stadium. 

'Jeg tror ikke, at Adama er interesseret i nogen ny kontrakt. Vi tilbød ham en, efter vores mening, lukrativ aftale, som han afviste' udtalte Scott Sellars til den engelske avis Birmingham Mail. 

'Vi havde håbet på, at han kunne vise alle i spansk fodbold, hvad han er i stand til. Desværre har han i sidste ende ikke fået det antal minutter, som vi eller han havde forventet.' afslutter Scott Sellars. 

 

.:FORSIDE:.