fbpx
Annonce

Medie: Setien starter retssag mod Barca

Jacob Møller Nielsen - 01.12.20

© Getty Images
// Setien

Quique Setien overtog truppen tilbage i januar måned efter Valverde blev fyret som cheftræner. Setien blev herefter selv fyret i sommer, men han har nu angiveligt åbnet en retssag mod Barca for brud af kontrakten.

Barca-tiden under Quique Setien bliver næppe set som en stor succes af nogen Barca-fans. Truppen smed sin føring i La Liga, som Real Madrid endte med at vinde, mens holdet led et pinefuldt 8-2-nederlag til Bayern München i Champions League.

De skuffende resultater gjorde, at spanieren hurtigt røg ud i kulden, og det kulminerede ved sæsonafslutningen, hvor Setien igen blev afskediget fra jobbet som cheftræner for FC Barcelona efter blot 6 måneder ved roret, plus de ekstra måneder grundet coronavirus.

De fleste fans havde regnet med, at det var det sidste, man skulle høre til situationen med den nu tidligere FC Barcelona-træner, men det catalanske medie Catalunya Radio melder nu dårlige nyheder.

Ifølge radiostationen, så har Quique Setien åbnet en retssag mod Barca for brud på kontrakten, som parterne havde underskrevet. Tegn på utilfredshed fra Setiens side begyndte allerede at vise sig inden sæsonstarten, hvor Ronald Koeman skulle overtage trænersædet, men siden da er det store ikke sket. De nye meldinger åbner altså den sag på ny, hvis historierne fra radiostationen viser sig at være sande.

Kun tiden vil vise, om den tidligere cheftræner Quique Setien vil fortsætte sin retssag mod Barcelona og dermed fortsætte det sorte sidste kapitel, som Bartomeu og hans bestyrelse satte på Barca.

 

.:FORSIDE:.