fbpx
Annonce

Medie: Newcastle starter budkrig på Coutinho

Simon Arun Vrábel - 12.05.22

// Philippe Coutinho

Netop som de seneste meldinger i pressen gik på, at Aston Villa har sikret Coutinho, melder Newcastle sig angiveligt ind i kampen med et bud, som er 20 millioner euro højere end det Aston Villa står klar med.

Med ankomsten af sommerens transfervindue løber Philippe Coutinhos lejeophold hos Aston Villa ud, og efter en godkendt indsats har Steven Gerrad valgt at strække sig langt for at sikre den 29-årige brasilianer. Ifølge mediet GOAL er dén plan dog i fare, for lidt ud af det blå er Newcastle dukket op med et tilbud, som er langt mere favorabelt for Barca.

I forbindelse med lejeaftalen imellem Barca og Aston Villa er der bygget en købsoption ind på 40 millioner euro. På trods af dette har de seneste meldinger gået på, at de to klubber var blevet enige om en overgangssum på 20 millioner euro, da det vil være i alles interesse at få en handel igennem. Coutinho er glad under Steven Gerrads ledelse og tillid, og den rutinerede brasilianer har i sine 15 kampe for englænderne scoret fire gange og lavet tre assist. For Barca vil de 20 millioner falde på et tørt sted, samt give den sportslige ledelse mulighed for at fokusere på de mange andre handler som venter denne sommer.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Interessant for catalanerne er, at Newcastle nu endnu engang har meldt sig ind i kampen og denne gang angvieligt med et bud på 40 millioner euro. Præcis det beløb, som catalanerne har værdisat Coutinho til, og 20 millioner højere end Aston Villa. Newcastle havde også interesse for Coutinho i vinterens transfervindue, men der blev ikke afgivet noget officielt bud og det er værd at bemærke, at dette også er tilfældet for nuværende.

Der er dog ingen garanti for, at Coutinho ender hos Newcastle, for Aston Villa kan vælge at matche deres tilbud ved at benytte sig af købsoptionen, som ligger i lejeaftalen og derfor er det forsat helt uvist hvor brasilianeren ender denne sommer. Coutinho selv vil gerne blive i England og for ham er det vigtigste, at han forsat kan få regulær spilletid frem imod vinterens VM i Qatar. Det kan derfor blive en kompliceret affære hvis Newcastle står klar med 20 millioner mere end Aston Villa.

Man må derfor håbe, at Newcastle gør alvor af deres interesse og samtidig kan overbevise Coutinho om regulær spilletid, for 40 millioner euro vil være et bedre plaster på såret for de 135 millioner euro, som Liverpool i 2018 modtog for at sende brasilianeren til Barca.

.:FORSIDE:.