fbpx
Annonce

Medie: Her er Manchester Citys tilbud til Messi

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.08.20

// Lionel Messi


Manchester City er en af de klubber, der er bedst positioneret til at hente Lionel Messi. Den engelske klub undersøger lige nu muligheden for at hente argentineren og nu er deres tilbud til superstjernen kommet frem.

Det amerikanske sportsmedie ESPN, som tidligere berettede om, at Manchester City overvejer muligheden for at hente Messi, melder nu, at den engelske klub er klar med et tilbud til Messi. Det gælder tre år i Premier League og dernæst to år i USA i MLS.

ESPN melder, at Manchester City er klar med en kontrakt på tre sæsoner i den engelske klub. Hvis Messi opfylder de tre år, vil han være 36 år, når den periode slutter. Herefter kan der vente to år for Manchester Citys søsterklub New York City FC i den bedste amerikanske fodboldrække Major League Soccer.

Planen går efter sigende ud på, at Manchester City vil have Messi til klubben, hvor han for første gang kan komme til at spille med sin ven Sergio Aguero i England. Dernæst kan de to slutte karrieren af sammen i USA i New York.

Messi har angiveligt allerede overvejet at slutte karrieren af i USA, da David Beckhams Inter Miami flere gange har forhørt sig om den argentinske superstjerne. Meldingerne går også på, at Messi foretrækker et skifte til Manchester City, hvor han kan blive genforenet med Pep Guardiola.

.:FORSIDE:.