fbpx
Annonce

Medie: Font, Freixa og Tusquets tager med til Sevilla

FCBARCELONA.DK - 16.04.21

// Copa del Rey


Præsident Laporta har inviteret sine modstandere fra præsidentvalget med til at overvære lørdagens pokalfinale. Noget uventet blev også den tidligere præsident Bartomeu inviteret, men han takkede nej.

Når Barcas spillere senere i dag flyver til Sevilla for at spille pokalfinale lørdag mod Bilbao, vil Toni Freixa og Victor Font tage plads i flyet sammen med præsident Laporta, der viser en flot gestus ved at invitere sine rivaler fra præsidentvalgkampen med til den store aften i Sevilla. Også den midlertidige leder Carles Tusquets har takket ja til at rejse med. Det fortæller mediet RAC1.

Laporta stoppede ikke der. Han har angiveligt også inviterede den meget udskældte Josep Maria Bartomeu, der trådte tilbage som præsident i oktober måned på grund af et mistillidsvotum mod ham. Bartomeu takkede dog nej og det må nok siges at være den rigtige beslutning, da hans tilstedeværelse ville fjerne fokus fra finalen på grund af hans anstrengte forhold til Messi.

Også de tidligere Barca-præsidenter Gaspart, Rosell og Reyna skulle have fået en invitation, men også de takkede nej.

Selvom det ikke er tilladt med tilskuere til pokalfinalen, har de to finalister fået lov til at medbringe en delegation der kan overvære kampen i morgen aften på Estadio de la Cartuja i Sevilla.

cdrebp

.:FORSIDE:.