fbpx
Annonce

Medie: Elche overvejer protest over Gavis deltagelse

FCBARCELONA.DK - 02.04.23

// Elche

Barca hentede en stensikker sejr på 0-4 i udekampen mod Elche i går aftes, men måske der kommer et efterspil. Elche overvejer at indgive protest over, at Barca havde Gavi med, efter at han blev slettet som førsteholdsspiller.

Elche mener tilsyneladende ikke, at Barca kunne bruge Gavi i kampen i går. Mediet Cadene COPE fortæller i dag, at klubben er i gang med undersøge forholdene omkring Gavis deltagelse i opgøret. I yderste konsekvens vil det kunne betyde, at Barca dømmes som taber.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det ligger fast at La Liga netop har frataget Gavi hans status som førsteholdsspiller, idet Barca i sidste ende ikke fik lov til at indskrive midtbanespilleren, der derfor i går igen trak i trøje nr. 30, da han nu har status af ynglingespiller. Den ændrede status ændrer dog ikke på, at Gavi gerne må spille for førsteholdet.

Elche mener dog alligevel, at Barca ikke måtte benytte Gavi. Reglerne siger nemlig, at hvis en spiller får annulleret sin førsteholdslicens, kan ikke kan spille mere den pågældende sæson.

Der er dog ikke noget der tyder på, at Elche får held med sit foretagende, for Barca havde angiveligt på forhånd konsulteret både fodboldforbundet RFEF og La Liga, for at få grønt lys for Gavis deltagelse.

Sagen er kompleks, da Barca i første omgang fik gennemtvunget indskrivningen af Gavi via en domstol, for derefter at blive underkendt. La Liga har derfor reelt aldrig accepteret Gavi som førstholdsspiller, selvom de modvilligt måtte registrere ham sådan en periode.

Elche har angiveligt endnu ikke formelt indgivet sagen for RFEF og spørgsmålet er om det sker, for de står tilsyneladende ikke med nogen god sag.

Det ville da også være ganske uoverskueligt, hvis Elche skulle få ret i deres antagelse, for det ville reelt betyde, at Gavi ikke ville kunne spille mere denne sæson.



.:FORSIDE:.