fbpx
Annonce

Medie: City vil gøre alt hvad de kan for at få Messi

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.08.20

// Lionel Messi


Tirsdag aften tikkede nyheden ind om, at Lionel Messi vil væk fra Barca. Det meddelte flere store medier og det ser ud til at være rigtigt nok. Nyheden er også nået til England, hvor Manchester City står klar til at hente argentineren.

Det amerikanske sportsmedie ESPN har i de seneste dage været særdeles flittige i forhold til hvad der sker omkring Lionel Messi. Nu er de på banen igen og denne gang gælder det Manchester City. Ifølge ESPN vil City gøre alt hvad de kan for at hente Lionel Messi.

ESPN melder, at Manchester City håber på at kunne sikre sig Messi på en fri transfer. Det kan kun lykkedes, hvis Messi får ophævet sin kontrakt, men det er noget der ser meget svært ud i øjeblikket, da klausulen om, at Messi kan forlade Barca udløb den 10. juni. Messi-lejren mener dog, at klausulen fortsat gælder.

Hvis det ikke kan lykkes at hente Messi på en fri transfer, så skulle Manchester City angiveligt være klar til at byde mellem 100 mio. euro og 150 mio. euro for Messi. Spørgmålet er bare om Barca i sidste ende vil acceptere det, for italienske Inter skulle være klar med 300 mio. euro for Messi.

Messi selv foretrækker angiveligt at skifte til Manchester City, hvor han kan blive genforenet med Pep Guardiola, som han havde som træner fra 2008 til 2012 i Barca. De to skulle angiveligt have talt sammen i sidste uge om det sportslige projekt Messi kan blive involveret i i City.

Kommer det i sidste ende til, at Barca må sælge Messi, så skulle flere bestyrelsesmedlemmer fra Barca være klar til at sælge ham, så pengene i stedet kan bruges på at genopbygge Ronald Koemans hold. Bartomeu deler dog ikke denne holdning og han vil gøre alt hvad han kan for at holde Messi i Barca.

.:FORSIDE:.