fbpx
Annonce

Medie: Bayern prøvede at hente både Pedri og Gavi

Simon Arun Vrábel - 15.09.22

// Pedri // Gavi

Det var kort efter det ydmygende 2-8 nederlag i 2020 at Bayern München første gang sendte et konkret bud på Pedri og denne sommer forsøgte tyskerne angiveligt også at lokke Gavi til Allianz Arena.

Det er journalisten Sique Rodríguez fra det catalanske medie Cadena SER som bringer den opsigtsvækkende historie om, at den tyske storklub Bayern München i to omgange har prøvet at stjæle de to stjerneskud, Pedri og Gavi fra Barca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det første forsøg kom angiveligt i kølevandet på det ydmygende 2-8 nederlag i 2020 på Camp Nou, for Rodríguez beretter at den sydtyske klub få dage efter sendte et konkret bud afsted på Pedri, som kun lige var ankommet Camp Nou efter sit lejeophold hos sin tidligere klub Las Palmas. Buddet løn dengang på beskedne 15 millioner euro, hvilket ikke var uhørt for det dengang 17-årige talent, som endnu ikke var blevet afprøvet med førsteholdet.

Ligeledes prøvede sydtyskerne i løbet af i år at lokke Gavi væk fra Camp Nou. De ville udløse andaluserens frikøbsklausul på 50 millioner euro ved at tilbyde ham samme lovende fremtid på førsteholdet i Tyskland. Trods økonomiske udfordringer med at forlænge Gavis kontrakt så handlede det aldrig om økonomi for Gavi, som hele tiden har været glad i Barca. Det 18-årige stortalent har da også lige fornyet sin kontrakt frem til 2026 og Gavis nye frikøbsklausul på 1.000 millioner euro er Tyskerne velkomne til at overveje at udløse.

Det er en kæmpe fjer i hatten for Barca, at klubbens ungdom og dermed truppens fremtidige spiller ikke lader sig lokke væk fra klubben på trods af modgang, om end den er på banen eller udenfor kridtstregerne og man må sige, at fremtiden om noget ligger for fødderne af både Gavi og Pedri, som i dag udgør et farligt makkerpar på den offensive midtbane.



.:FORSIDE:.