fbpx
Annonce

Martínez spottet i Barca-trøje på Ciutat Esportiva

Simon Arun Vrábel - 04.07.23

// Iñigo Martínez

Rygterne om, at Iñigo Martínez har indgået en aftale med Barca blev indirekte bekræftet tirsdag formiddag, da forsvarsspilleren blev spottet på Barcas træningsanlæg Ciutat Esportiva Joan Gamper posere foran Barcas logo i en Barca-trøje.

Nu kan det næsten ikke komme meget tættere på en formel bekræftelse af, at Iñigo Martínez rykker til Barca. Tirsdag formiddag blev forsvarsspilleren spottet på Barcas træningsanlæg, hvor han stillede op til fotografering foran Barca-logoet iført en officiel Barca-polo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hverken Iñigo Martínez, Barca eller forsvarsspillerens tidligere klub har bekræftet rygterne om, at den 32-årige forsvarsspiller skifter til den catalanske storklub på en fri transfer, men mediet Jijantes seneste billeder gør, at den officielle udmelding måske kun er få timer væk. Mediet fangede nemlig forsvarsspilleren i fuld gang med et 'fotoshoot' på Barcas træningsanlæg Ciutat Esportiva Joan Gamper og det kan kun betyde én ting.

De fleste catalanske medier meddeler, at Barca forsat mangler at kapitalen til at indskrive Martínez og at det er den eneste årsag til at forsvarsspilleren endnu ikke er blevet præsenteret, men det kan næppe vare længe siden man allerede er ved at gøre fotomaterialet klar til offentliggørelsen. Avisen Mundo Deportivo mener at vide, at planen er, at både Martínez og kontraktforlængelserne med de nuværende Barca-spillere forventes at komme på plads i denne uge.

.:FORSIDE:.