Martin Braithwaite vil koste Barca 20 mio. euro

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.02.20

© Getty Images

Den catalanske avis Sport har været i kontakt med Leganés for at høre nærmere om Barcas interesse i danske Martin Braithwaite. Den madrilenske klub ønsker dog ikke at sælge angriberen og henviser i stedet til frikøbsklausulen.

Leganés ligger under nedrykningsstregen og kæmper for overlevelse i La Liga. I den kamp er Martin Braithwaite et vigtigt aktiv, da han er holdets topscorer og store stjerne i offensiven. Derfor er madrilenerne ikke meget for at slippe den danske landsholdsspiller.

Kilder fra Leganés fortæller til Sport, at klubben ikke ønsker at miste Braithwaite, men at de frygter, at han skifter til Barca. Leganés tilføjer dog, at de endnu ikke har hørt fra catalanerne. Leganés henviser også til Braithwaites' frikøbsklausul, hvis Barca vil have ham.

Leganés hentede Braithwaite permanent sidste sommer for fem mio. euro i Middlesbrough. Dengang fik den 28-årige danske en frikøbsklausul på 20 mio. euro - altså ca. 150 mio. kroner. Den sum penge må Barca angiveligt indstille sig på at betale for Braithwaite, hvis de vil have danskeren til Camp Nou.

fcbarcelona.dk forsøger at få en kommentar fra Martin Braithwaite vedrørende Mundo Deportivos historie om et skifte til Barca.

.:FORSIDE:.