fbpx
Annonce

Luuk de Jong: 'Utroligt at være i Barca'

Anders Lang Jensen - 06.09.21

// Luuk de Jong


Barca foretog sig en offensiv rokade på transfervinduets absolut sidste aktive timer, da hollandske Luuk de Jong blev hentet til, mens Antoine Griezmann blev sendt til Atlético Madrid. Og hollænderen kan ikke vente med at starte op.

Den tidligere Sevilla-spiller er landet i det catalanske og har påbegyndt sin opstart i klubben. Landskampspausen er stadig i gang, og Luuk de Jong må derfor vente lidt endnu, før hele truppen er samlet på Ciutat Esportiva, men angriberen glæder sig til at påbegynde tilværelsen i Barca:

'Det er helt utroligt at være Barca-spiller, og det er fantastisk at være her. Jeg ser frem til at være med til en masse store ting med dette hold, og jeg kan ikke vente med at komme i gang' sagde Barcas nye angriber til klubbens hjemmeside.

'Vi er mange forskellige typer af angribere her, men jeg er høj og god i hovedspillet. Jeg ved godt, at jeg ikke kommer til at spille hele tiden, men mit forhold til Koeman er godt, efter vores tid på landsholdet i Holland. Han ved, hvornår han skal bruge en spiller som mig, der er god i luftspillet' forklarede De Jong, der har et kendskab til flere ansigter i Barca-truppen.

'Frenkie de Jong og Memphis er gode mennesker, og jeg kender også Ter Stegen fra vores tid i Borussia Mönchengladbach, så jeg tror ikke, det bliver et problem at falde til i klubben' sluttede hollænderen.

.:FORSIDE:.