fbpx
Annonce

Seks Barca-spillere udtaget til det spanske landshold

Anders Lang Jensen - 16.09.22

// Spanien // Ansu Fati

Der venter en landsholdspause i næste uge, og to UEFA Nations League-kampe er på menuen for det spanske landshold. Som vanligt er Barca godt repræsenteret, men Ansu Fati er ikke med i denne omgang for Luis Enriques tropper.

Spanien skal krydse klinger med Schweiz og Portugal i UEFA Nations League-opgørene. Her er en god håndfuld Barca-spillere med, men landstræner Luis Enriques har ikke Ansu Fati med i truppen. De udtagne Barca-folk er Sergio Busquets, Pedri, Gavi, Eric Garcia, Ferran Torres og Jordi Alba.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ansu Fati er fortsat på vej tilbage i form i denne sæsonstart, og valget om ikke at udtage offensivspilleren bunder uden tvivl i dette. Dialogen mellem Xavi og Luis Enrique er tæt, og de to har uden tvivl drøftet situationen for Ansu Fati og behovet for at beskytte ham rent fysisk.

Ved den seneste landsholdssamling havde Luis Enrique dog valgt at tage Ansu Fati med i truppen, selvom der dengang ingen chance var for, at han ville komme i aktion. Denne gang har Enrique dog kigget forbi Ansu Fati, og den næste måneds tid i Barca vil definere chancerne for en udtagelse til VM-slutrunden til november.

fati10

.:FORSIDE:.