fbpx
Annonce

Lewandowski videre ved VM på et hængende hår

FCBARCELONA.DK - 01.12.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski er sammen med Polen klar til 1/8 finalen ved VM, men det holdt hårdt for polakkerne, der måtte se sig besejret af Argentina med 2-0. En bedre målscore end Mexico sendte dem dog videre.

Polen var klart overmatchet mod Argentina, der burde have vundet med mere end 2-0, for argentinerne havde masser af chancer og Messi brændte et straffespark. 2-0 sejren betyder at Argentina tager førstepladsen i gruppen og nu skal møde Australien i 1/8 finalen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Polen spillede med nerverne udenpå tøjet, for hvis Mexico fik en tremåls sejr over Saudi Arabien, ville det være mexicanerne der gik videre. Det opgør endte 2-1 til Mexico, men det var først i overtiden at Saudi Arabien fik reduceret, så der var spænding til det sidste.

Dermed er Polen altså videre ved VM, men det skete ikke efter nogen god indsats. Polakkerne var presset tilbage det meste af tiden og det efterlod Lewandowski meget alene i front. Han fik ikke meget at arbejde med og var ikke tæt på at score i opgøret.

Polen og Lewandowski står overfor en svær 1/8 finale, for her møder de Frankrig, der sparede næsten af deres nøglespillere i deres kamp mod Tunesien i går.



.:FORSIDE:.