fbpx
Annonce

Lewandowski tog til München for at holde sit løfte

Simon Arun Vrábel - 02.08.22

// Robert Lewandowski

Da Robert Lewandowski officielt blev præsenteret i blaugrana, lovede han at rejse til München for at sige ordentligt farvel til ansatte og fans af klubben. Det løfte har polakken nu holdt.

Robert Lewandowski er en mand som holder hvad han lover. Det kan kun være konklusionen for polakken er nu rejst til Tyskland umiddelbart efter at truppen søndag landede i Barcelona, i stedet for at tage hjem og slappe af efter et hårdt program i USA.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Selvom polakkens skifte var længe undervejs, så blev de sidste dage meget hektiske for Lewandowski og konsekvensen deraf blev, at han aldrig fik sagt ordentligt farvel til klubbens ansatte og dens fans. I forbindelse med sin præsentation i Barcelona lovede Lewandowski dog, at han nok skulle få sagt ordentligt farvel til klubben som han repræsenterede i otte år og dét løfte ser han nu ud til at leve op til.

Da truppen ankom til lufthavnen i Barcelona, El Prat, satte de fleste kursen imod deres hjem for at slappe af efter en hård pre-season tur. Lewandowski satte i stedet kursen imod den sektion af lufthavnen hvor privatfly holder, for at rejse en kort tur til München i Sydtyskland. Lewandowski vil ikke bruge mange dage i Tyskland for hans ærinde er dels at hente nogle personlige ejendele samt at holde sit løfte om, at sige ordentligt farvel til klubbens ansatte og fans efter otte succesfulde år. Onsdag trænes der igen i Barcelona og her skal Lewandowski naturligvis være til stede.

Det siger meget om spillerens personlighed at han bruger tiden på at rejse helt til Tyskland for at leve op et løfte til sin tidligere klub.


.:FORSIDE:.