fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Jeg vil bare gerne forlade Bayern'

Anders Lang Jensen - 07.06.22

// Robert Lewandowski

Meldingerne er lige nu mange omkring den polske angrebsstjerne Robert Lewandowski. Bayern bekræfter offentligt, at han ikke forlader tyskerne, men Lewandowski forklarer nu igen, at han ikke vil blive hos Bayern München.

Barca jagter nyt blod til angrebet, og polske Robert Lewandowski er transferprioritet nummer ét på Camp Nou. Det bliver en svær opgave overfor fastholdende Bayern München, men angriberen lægger fortsat stort pres på tyskerne i jagten på et skifte.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg vil bare forlade Bayern. Loyalitet og respekt er vigtigere end arbejde, og det bedste er at finde en løsning i fællesskab. Noget er dødt indeni mig, og jeg vil forlade Bayern for at få flere følelser tilbage i mit liv', siger Lewandowski i en podcast i det polske medie Onet Sport.

'Jeg overvejer ikke andre tilbud end det, der ligger fra den klub, som hele verden snakker om', slutter angriberen, der dermed slår fast, at interessen fra Barca er interessant for ham.

De næste uger vil vise, hvilken udvej sagaen om Robert Lewandowski får. Bayern-ledelsen fastholder, at han ikke bliver solgt, mens spilleren selv flere gange har bekræftet sit ønske til den brede offentlighed.

.:FORSIDE:.