fbpx
Annonce

Lewandowski-handel virker efterhånden usandsynlig

Peter Vyff - 06.05.22

// Robert Lewandowski

Siden årsskiftet har der været gentagende rygter om Robert Lewandowskis mulige skifte til Camp Nou. Efter de seneste meldinger virker det dog ganske usandsynligt, for Bayern har angiveligt ikke tænkt sig at lade ham skifte.

Ledelsen på Camp Nou har haft snøren ude efter adskillige store stjernespillere, og det er vist ingen hemmelighed at Joan Laporta og hans stab længe har haft øje på Robert Lewandowski. Rygterne har efterhånden floreret længe, og i lang tid så det ud til at et skifte var muligt, men baseret på de seneste meldinger, så kommer det ikke til at ske.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge Gianluca Di Marzio, som arbejder for Sky Sports, så har Bayern München informeret Lewandowski og hans følge om, at de ikke kommer til at slippe ham i sommerens transfervindue. Tyskerne vil eftersigende hellere miste frontløberen i 2023, hvor hans kontrakt udløber, end at lade ham skifte til Barca.

Ifølge flere kilder har Lewandowskis agent Pini Zahavi afholdt flere møder med Bayerns ledelse, hvor man har diskuteret en kontraktforlængelse. Partnerne kan dog eftersigende ikke blive enige om kontraktens længde. Tyskerne har tilbudt Lewandowski en kort forlængelse, og man har ikke tænkt sig at imødekomme landsholdsspillerens ønske om en tre-årig kontrakt, som også skal indeholde en stor lønstigning.

Polakkens ønske om en lønstigning er endnu en dealbreaker for Barca, og ledelsen på Camp Nou skal strække sig langt for at få indlemmet Lewandowski på holdet. Det betyder også, at hvis det skal lykkes at hente målslugeren til Catalonien, så skal han forsøge at presse et skifte igennem hos Bayern, og samtidig sænke sine lønkrav.

Det virker derfor efterhånden ganske usandsynligt at Lewandowski er at finde på Camp Nou til næste sæson.

.:FORSIDE:.