fbpx
Annonce

Lecce-præsident er ovenud tilfreds med Umtiti

Simon Arun Vrábel - 07.01.23

// Samuel Umtiti

Præsidenten for den italienske fodboldklub Lecce, hvor Samuel Umtiti i øjeblikket er udlejet til, udtalte sig for nyligt i særdeles positive vendinger om franskmanden og måske den store tilfredshed åbner døren for et permanent skifte når lejeaftalen udløber til sommer.

Den italienske præsident for Leece, Enrico Tundo, er meget tilfreds med Samuel Umtiti og i hans seneste interview satte han ord på, hvorfor han mener, at netop samarbejdet imellem Umtiti og Leece er et godt partnerskab for begge parter.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Da Umtiti ankom forklarede vores sportsdirektør og jeg selv til flere i klubben, at der ikke var tale om et marketingstunt, men en teknisk operation for at forbedre det sportslige. Vi så en stor mulighed i at hente Samuel Umtiti. Han havde brug for et roligt sted hvor han kunne genfinde sin form og netop Lecce kunne tilbyde ham både ro men også fodbold' indledte den italienske klubpræsident.

'Jeg ved ikke hvorfor han ikke fik spilletid i Barcelona, men Lecce er det ideelle sted at genstarte sin karriere og vi er meget tilfredse med Umtiti. Da han ankom manglende han nogle aspekter i det sportslige, men nu er han fuldt ud involveret i vores projekt. Selvom vi er en lille klub, så har vi en fantastisk organisation hvor Umtiti bidrager meget'.

Samuel Umtiti har optrådt seks gange for den italienske klub og i fire af kampene har han fået fuld spilletid. Lejeopholdet, som måske bliver byttet til en permanent kontrakt, udløber til sommer, imens kontrakten med Barca løber ind til 2026.

.:FORSIDE:.