fbpx
Annonce

Laporta bekræfter Messi-statue foran Camp Nou

Peter Vyff - 12.10.22

// Lionel Messi // Joan Laporta

Barca har i gennem tiden haft flere store spillere tilknyttet, men den største må siges at være Lionel Messi. Præsident Laporta bekræftede forleden, at ledelsen arbejder på at opføre en statue af legenden ude foran Camp Nou.

Den 35-årige Lionel Messi skiftede i 2021 til Paris Saint-Germain, og efterlod et kæmpe tomrum hos Barca. Det chokerende skifte kom på bagkant af flere års uansvarlig ledelse under Josep Maria Bartomeu, samt en corona-pandemi, der fuldstændig ødelagde det økonomiske fundament på Camp Nou.

Catalanerne blev derfor nødsaget til at lade Messi skifte, selvom det langt fra var noget han selv ønskede. Ledelsen har dog fået bedre styr på økonomien det sidste halve år, og derfor spekuleres der nu i muligheden for at hente legenden hjem til Camp Nou, eftersom hans kontrakt med PSG udløber efter denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Joan Laporta har ifølge flere medier gjort det til sin primære mission at hente Messi tilbage til Barca, hvor han får mulighed for blive fejret og tage ordentlig afsked med hans barndomsklub. Præsidenten ønsker dog allerede at starte hyldesten nu, hvilket betyder, at landsholdsspilleren snart får sin egen statue rejst ude foran Camp Nou. Det bekræftede Laporta i søndags, da han udtalte sig om projektet til klubbens ekstraordinære generalforsaming.

'Selvfølgelig vil vi bygge en statue af Messi ude foran Camp Nou, lige ved siden af Johan Cruyff. Beslutningen er taget, og vi arbejder på sagen', sagde præsidenten.

Statuen må siges at være ganske fortjent for Messi, der formåede at score imponerende 672 mål for Barca i 778 kampe, hvilket naturligvis er klubrekord. Hvad angår den syvdobbelte Ballon d'Or-vinders mulige tilbagevenden til Camp Nou, så vil kun tiden vise om det bliver en realitet.

.:FORSIDE:.