fbpx
Annonce

Koulibaly: 'Barca? Jeg vil ikke lyve'

Markus Johannessen - 09.06.22

// Kalidou Koulibaly

Barcas interesse i Napolis centrale forsvarsspiller, Kalidou Koulibaly, lever stadig i bedste velgående. Nu har den 30-årige back selv knyttet nogle kommentarer vedrørende sin fremtid i europæisk fodbold. 

Efter tirsdagens opgør i Africa Cup of Nations, hvor Rwanda og Senegal slog klingerne sammen, blev Napolis centerback, Koulibaly, spurgt ind til hans fremtidsplaner i næste sæson. Den syditalienske klub har endnu ikke accepteret et bud på den fransk-senegalesiske forsvarsspiller, men klubben bliver nødt til at acceptere et bud før eller siden. Hvis ikke, misser de muligheden for økonomisk afkast på Koulibaly, før han forlader klubben kvit og frit i 2023. 

'Lige nu skal jeg holde ferie i Senegal. Jeg har kun haft fokus på landsholdet og ikke Europa. Det har været nogle travle dage, men nu skal jeg bare nyde ferien' udtalte Koulibaly, som dog lod til at være ret bevidst om fremtiden selvom han ikke gav journalisterne noget konkret svar. 'I får at se meget snart. Ligeså snart jeg er i Europa igen, så giver jeg besked' fortsatte Koulibaly, hvilket kan tolkes som om, at forsvarsspilleren ved mere end, hvad han røber. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Herefter blev Koulibaly spurgt direkte ind til Barca. 'Barca? Det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg vil ikke lyve' lød det fra Koulibaly, da han blev spurgt ind til om han repræsenterer Camp Nou i næste sæson. Det er et kryptisk svar, som er svært at tyde, men ifølge den catalanske avis Sport, er Barcas og Napolis ledelse fortsat i dialog vedrørende centerbacken. 

Napoli ville oprindeligt have 40 millioner euro for Koulibaly, men grundet deres svækkede forhandlingsposition, da Koulibalys kontrakt bevæger sig mod udløbsdatoen, kan Seria A-klubben være tvunget til at acceptere et bud på mindre. 

Ifølge avisen Sport ønsker catalanerne at inkludere Pjanic i handlen for at reducere det kontante beløb for Koulibalys underskrift.

koulibaly9

.:FORSIDE:.