fbpx
Annonce

Koeman: 'Vi tror på vi kan besejre et stærkt PSG-hold'

FCBARCELONA.DK - 15.02.21

// PSG // Champions League // Ronald Koeman


Det var en optimistisk Ronald Koeman der holdt pressemøde i dag op til kampen i morgen aften mod PSG. Han lagde ikke skjul på at det bliver svært, men han er ikke tvivl om, at Barca er i stand til at besejre hvem som helst.

'Vi glæder os rigtig meget til Champions League. Det bliver nogle meget hårde kampe, for PSG er et rigtig godt og stærkt hold. Det bliver interessant, for vi har forbedret os og de har store kvaliteter' indledte han.

'Jeg tror på mit hold og mine spillere. Vi er helt bevidste om at vi har forbedret vores spil og vores resultater, men det bliver nogle lige kampe. Vi tror på, at vi kan kan besejre et stærk PSG-hold' fortsatte Koeman.

'Jeg ser ikke andre hold der er meget bedre end Barcelona, men vi har mange unge spillere og så kan man ikke forvente at vinde Champions League. Men vi leverer på et godt niveau og vi kan besejre alle hold' sagde han videre.

Her er hvad Koeman ellers kommenterede:

Bliver Piqué og Araujo klar til kampen?
'Piqué har det fint og har trænet med i 4-5 dage. Vi har en god fornemmelse og vi har en dag mere til at beslutte os i. Araujo bliver ikke klar. Alle der bliver udtaget, vil kunne spille'.

Fraværet af Neymar:
'Jeg ved ikke hvordan de vil spille uden ham, men begge hold har væsentlige afbud. For ethvert hold er det vigtigt at have alle sine spillere med og Neymar og Di Maria er vigtige for PSG, ligesom Ansu Fati, Coutinho, Araujo pg Sergi Roberto er det for os. Vi må leve med disse problemer og have andre spillere klar'.

Mange fejl i forsvaret i denne sæson:
'Vores forsvar har spillet gode kampe, men har også begået fejl, men det er en del af fodbolden. Jeg tvivler ikke på forsvarets evner mod PSG. Det bliver en taktisk kamp'.

Indtrykket af PSG's styrke:
'De er en kandidat til at vinde Champions League. Det afgøres over to kampe og de vil forsøge at score på udebane, mens det er vigtigt for os at holde målet rent'.

Kommentarer fra PSG-spillere om Messis mulige skifte til dem:
'Det har ikke skabt uro, men jeg ved ikke om det har været deres intention. Mit job er at få spillerne klar. Messi tilhører Barca og jeg håber det fortsætter sådan'.

Bliver duellen mellem Messi og Mabappé afgørende?`
'Det er ikke en duel mellem Messi og Mbappé. Det er en duel hvor det ene hold har verdens bedste spiller og for PSG er Mbappé meget god. Det bliver en flot kamp, som man skal nyde'.

.:FORSIDE:.