fbpx
Annonce

Koeman: 'Ved ikke om jeg træner Messi næste sæson'

FCBARCELONA.DK - 22.06.21

// Lionel Messi // Ronald Koeman


Ronald Koeman nyder sommerferien hjemme i Holland, inden det på ny går løs i Barcelona. I går tog han sig tid til at kommentere en række aktuelle emner, blandt andet Dembélés skade og Messis uvisse fremtid.

Her er hvad Koeman sagde ifølge avisen El Mundo Deportivo:

Dembélés skade:
'Der er ikke meget jeg kan sige om det. Det er rent uheld. Skader er noget man er nødsaget til at acceptere. Jeg regner med ham, som jeg gør med dem alle'.

Messis fremtid:
'Jeg ved ikke om jeg træner Messi næste sæson, men klubben arbejder på at få en aftale. Det er en meget vigtig spiller når det gælder Barcas fremtid'.

Tilgangen af Memphis Depay:
'Det er en rigtig god forstærkning, ligesom Kun Agüero og Eric García. Som alle andre hold arbejder vi på at gøre holdet bedre, så vi spille med om noget. Det er ting der skal forbedres'.

Laportas tvivl om Koeman skulle fortsætte:
'Det var en uge eller ti dage der var lidt ubehagelige, men det var det for begge parter. Nu er det talt igennem og der er ingen problemer. Vi havde nogle møder og præsidenten og vi har begge stor lyst til at tage fat på sæsonen, forhåbentlig med publikum'.

Skuffende sæsonafslutning:
'Vi har analyseret sæsonen og i slutfasen af ligaen var vi ikke på vores niveau. Jeg synes dog man skal se på hele sæsonen og generelt har den været god. Nu er det vigtigste dog næste sæson, hvor vi går efter det maksimale'

.:FORSIDE:.