fbpx

Koeman: 'Jeg er stolt over holdet'

FCBARCELONA.DK - 02.10.20

© Getty Images
// Celta // Ronald Koeman

Ronald Koeman var tydeligt meget tilfreds, da han stillede op til en kommentar efter 0-3 sejren ude over Celta Vigo. Han fremhævede holdets solide arbejdsindsats og forklarede også, hvorfor Dembélé ikke kom på banen.

'Jeg er meget stolt over holdet efter kampen i dag. Vi arbejdede rigtig godt og spillede en meget disciplineret kamp med en mand mindre på banen. Selv i undertal opnåede vi at score. Det er resultater som dette der får os til at tro, at vi er på rette vej' indledte Koeman.

Her er hvad Koeman også kommenterede:

Lenglets røde kort:
'Der var frispark, men man kan diskutere om det skal være til rødt kort. Det var en hård dom. Dommerens arbejde er kompliceret og det er en kendelse som man ikke skal diskutere. Det er vigtigere at tale om, hvordan vi spillede med en mand mindre'.

Indsatsen fra Messi og Ansu Fati:
'De gjorde det begge rigtig godt, som resten af holdet. Leo arbejdede utroligt meget uden bold'.

Hvorfor kom Dembélé ikke på banen:
'Jeg mener at Pedri og Trincao har mere at byde på rent defensivt og derfor spillede de'.

Champions League lodtrækningen:
'Vi ved at Juventus og Barca er de stærkeste hold i vores gruppe. Vi håber at komme videre i turneringen'.

.:FORSIDE:.