fbpx
Annonce

Koeman: 'Det er klart vi mangler en midtbanespiller'

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.07.21

© Getty Images
// Ronald Koeman


Gennem de seneste uger har Koeman hele tiden ment ifølge rygterne fra de catalanske medier, at holdet mangler en midtbanespiller, men nu bekræfter Barca-træneren det selv. Han mener, at midtbanen skal styrkes.

'Hvis vi tæller antallet af de midtbanespillere vi har, så er det klart, at vi mangler en spiller til den del af banen. Det er vigtigt altid at have de bedste spillere til alle positioner' sagde Koeman forleden ved Koeman Cup ifølge Mundo Deportivo.

Med salget af Carles Aleñá til Getafe efterlader det Barca med otte midtbanespillere til de tre pladser, hvis vi regner Ilaix Moriba fra B-holdet med. Udover Ilaix er der tale om Busquets, Pjanic, Puig, Coutinho, Pedri, Sergi Roberto og De Jong.

Det lyder umiddelbart til at være nok spillere til de tre pladser på midtbanen, men realiteten er, at flere af de otte midtbanespillere er på vej væk fra Barca. Det ligger nærmest fast med 100% sikkerhed, at Coutinho og Pjanic forlader Barca, der begge har skuffet stort i deres tid klubben.

Sergi Roberto meldes også på vej væk, men chancen for, at han bliver på Camp Nou er stor. Bliver han vil Barca have seks midtbanespillere, hvis Coutinho og Pjanic sælges. De øvrige midtbanespillere ventes at blive, men Koeman stoler sandsynligvis ikke helt på Puigs kvaliteter.

Af disse forskellige årsager ønsker Koeman, at klubben henter en mere erfaren spiller til midtbanen. Puig, Pedri, Ilaix og De Jong er stadig meget unge, så med salg af Coutinho og Pjanic forsvinder meget erfaring fra holdet. Derfor gik Koeman efter Wijnaldum.

Spillere som Fabian Ruiz fra Napoli og Lorenzo Pellegrini fra Roma blev efterfølgende sat i forbindelse med catalanerne, men de rygter ser ud til at være døet ud, fordi Barca ikke har råd til dem. Nu nævnes Saúl fra Atlético som værende spilleren Barca går efter, muligvis i en byttehandel med Griezmann.

.:FORSIDE:.