fbpx
Annonce

Julián Araujo kan blive fast højre back til næste sæson

Peter Vyff - 03.06.23

// Julián Araujo

Barca har endnu ikke har held med at finde en højre back på transfermarkedet. Catalanerne overvejer derfor at benytte sig af Julián Araujo, der ankom til Camp Nou omkring årsskiftet, men som endnu ikke har fået sin førsteholdsdebut.

Selvom Jules Koundé har leveret en flot sæson på højre back, så lader det til, at franskmanden får sit ønske opfyldt om at få mere spilletid inde i midterforsvaret, som også er hans naturlige position. Xavi har derfor bedt ledelsen om at finde en erstatning, da Sergi Roberto ellers er førstevalget, hvilket er ikke en holdbar løsning.

Catalanerne har dog haft svært ved at finde en kvalitets-back på transfermarkedet, som ikke koster alt for meget. Barca er de sidste par måneder blev meldt interesseret i Benjamin Pavard, Juan Foyth og João Cancelo, der dog alle menes at koste min. 30-40 mio. euro, hvilket umiddelbart er for høj en pris på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen overvejer derfor ifølge avisen AS at give chancen til Julián Araujo, der skiftede til Barca omkring årsskiftet. Catalanerne betalte fire mio. euro for den 21-årige mexicaner, der forinden havde tilbragt fire sæsoner hos LA Galaxy i den amerikanske MLS.

Landsholdsbacken har dog endnu ikke fået sin debut på førsteholdet, hvilket især skyldes en række registreringsproblemer. Araujo har været derfor været tilknyttet Barca Atlétic, hvor rapporterne i starten lød på, at han havde svært ved at finde ind i spillestilen samtidig med, at han ofte befandt sig ude af position.

Mexicaneren skulle dog have forbedret sig gevaldigt over de sidste par måneder, og han forventes derfor også at blive en del af Barcas trup, der tager på tour i USA efter sommerferien. Xavi har angiveligt planlagt en del spilletid for Araujo, og skulle alt flaske sig, så kan han altså blive holdets faste højre back til næste sæson.

.:FORSIDE:.