fbpx
Annonce

Jorge Messi: 'Svært at se Messi fortsætte i Barca'

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.09.20

// Lionel Messi // Jorge Messi


Jorge Messi er ankommet til Barcelona og herefter satte han straks kursen mod Camp Nou for at snakke med Bartomeu. Ved ankomsten ved Camp Nou blev han igen mødt af en række journalister, som spurgte ind til Messis fremtid.

Der blev ikke givet meget ved porten i lufthavnen, da Jorge Messi blev spurgt til Messis fremtid, men ved indgangen til Camp Nou, tog Messis far sig tid til at tale kort med journalisterne. Her bekræftede han rygterne om, at Messi er på vej væk fra klubben.

Da Jorge Messi svarede på de mange spørgsmål om Messi sagde han: 'Det er svært at se Messi fortsætte i Barca'. Dermed bekræftede Jorge Messi, at hans søn Lionel Messi kan være på vej væk fra Barca.

Der har været mange rygter om, at Messi skulle være på vej til Manchester City, men de rygter skød Jorge Messi ned, da han blev spurgt ind til dem. 'Jeg har ikke talt med Guardiola og Manchester City' sagde han. Rygterne om Manchester City forventes dog ikke at stoppe af den grund.

Lige nu sidder Jorge Messi i møde med præsident Bartomeu, hvor de forsøger at finde en fælles løsning på Messis fremtid i den catalanske storklub.

.:FORSIDE:.