fbpx
Annonce

Jordi Cruyff forfremmes til ny teknisk direktør

Anders Lang Jensen - 03.06.22

// Jordi Cruyff

Jordi Cruyff har i snart et års tid været en del af den sportslige ledelse med ansvaret for international scouting i klubben. Nu får hollænderen dog et nyt ansvarsområde og rykkes frem som teknisk direktør i ledelsen.

Jordi Cruyff har imponeret resten af ledelsen og præsident Joan Laporta. Det har fået præsidenten til igen at indføre rollen som teknisk direktør i klubben, hvilket Laporta også havde i sin første periode som præsident på Camp Nou. Dengang gjorde Txiki Begiristain det fortrinligt i rollen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport er det nemlig blevet besluttet, at Jordi Cruyff forfremmes til netop rollen som teknisk direktør i Barca. Mateu Alemany vil stadig fungere som fodbolddirektør, men Jordi Cruyff vil i tæt samspil med ham have det overordnede sportslige ansvar omkring førsteholdet.

Avisen beretter, at ledelsen inden for ganske få dage vil præsentere omstruktureringen i Barca, som altså betyder en forfremmelse af hollandske Jordi Cruyff.

.:FORSIDE:.