fbpx
Annonce

João Félix' skade kan give Griezmann mere spilletid

Simon Arun Vrábel - 26.09.22

// Antoine Griezmann

Den portugisiske angriber i Atlético Madrid, João Félix, er endnu ikke kommet sig over den skade, som han pådrog sig i Madrid-derbyet imod Real Madrid. Det kan åbne døren for mere spilletid til Antoine Griezmann, hvilket er godt nyt for Barca.

Siden begyndelsen af denne sæson har der udspillet sig noget af en farce i Madrid, for til trods for gode resultater fra den Barca-ejet franskmand Antoine Griezmann, aå har Atlético Madrid-træner Diego Simeone nægtet at give angriberen mere end 30 minutter på banen. Årsagen skulle være, at der angiveligt er en klausul i den låneaftale imellem Atlético Madrid og Barca som gør, at hovedstadsklubben kun skal betale 40 millioner euro, hvis Griezmann spiller mere end 45 minutter af de kampe, hvor han er til rådighed. Dét beløb ønsker man angiveligt ikke at betale i Madrid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Én ting er hvad man vil og en anden ting er hvad man kan blive tvunget til at gøre og nu ser det ud til, at Diego Simeone må bide i det sure æble, da João Felix er skadet. Portugiseren var ellers blevet udtaget til sit landsholds to Nations League-kampe men Felix har hverken spillet kampe eller trænet med resten af holdet og imens at det er skidt nyt for Altlético Madrid, så er det godt nyt for Griezmann og Barca, som nu øjner spilletid.

Selvom at Simeone skulle håbe på at kunne bruge portugiseren når man skal på besøg i Sevilla i næste spillerunde, så er faktum, at Felix hverken har trænet med det portugisiske landshold og han var end ikke udtaget til truppen som vandt 4-0 og Tjekkiet. Det forventes heller ikke, at João Felix er at finde i truppen til kampen imod Spanien.

I mellemtiden har Griezmann scoret tre mål og lavet én assist i de otte kampe han har været på banen og fordelt på antal spilleminutter, er der gået 94 minutter imellem hans bidrag til holdet, så Simone får mere end svært ved at se bort fra franskmanden til holdets næste kamp.

.:FORSIDE:.