fbpx
Annonce

Javier Tebas afviser alle anklager i hurtigt svar

FCBARCELONA.DK - 04.04.23

// Javier Tebas

Bølgerne gik højt i går da La Liga præsident Javier Tebas først blev anklaget for dokumentfalsk i sagen mod Barca, hvorefter catalanerne krævede hans afgang. Nu har Tebas svaret tilbage og afviser alle anklager.

Fronterne er trukket skarpere op end nogensinde i den lange konflikt mellem FC Barcelona og Javier Tebas. I går kunne avisen La Vangardia afsløre, at Tebas angiveligt havde forfalsket nogle dokumenter i den akktuelle korruptionssag mod Barca. Derefter kom der en usædvanlig hård udmelding fra Barca, hvor de krævede at Tebas gik af som præsident for La Liga organisationen.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går aftes kom Javier Tebas så med et hurtigt svar, hvor han på Twitter offentliggjorde et brev han netop havde sendt til chefredaktøren for La Vangardia. Her afviste han avisens anklager og forklarede sammenhængen i de fremsendte dokumenter. Derudover krævede han at avisen trækker sine fejlagtige anklager tilbage indenfor tre dage.

Udmeldingen blev afsluttet med en hilsen til Barcas ledelse: 'FC Barcelona: Så er det afklaret! Og jer?' skrev han med opfordring til Barca om at forklare sig i korruptionsanklagerne.

Det er helt sikkert ikke det sidste man hører til konfrontationerne mellem Tebas og Barcas ledelse.








.:FORSIDE:.