fbpx

Iñigo Martínez: 'Valget af Barca var meget nemt'

Simon Arun Vrábel - 08.09.23

// Iñigo Martínez

Forsvarsspilleren Iñigo Martínez har i forbindelse med Spaniens landsholdssamling givet et længere interview til den catalanske avis Sport, hvor han blandt andet fortæller om sin beslutning om at skifte til Barca.

Imens det spanske landshold er samlet til EM-kvalifikationskampe, træner Iñigo Martínez forsat hjemme på Ciutat Esportiva Joan Gamper, og i den forbindelse satte avisen Sport forsvarsspilleren i stævne til et interview.

’Da jeg blev opmærksom på Barcas interesse i mig vidste jeg, at det er en mulighed som sjældent byder sig. Jeg har spillet i La Liga i mange år, og jeg følte, at jeg havde brug for at prøve noget nyt. Barca var interesseret i mig helt fra starten, og nu er jeg her endelig. Når man har spillet på højeste plan i så mange år, og samtidig har den alder som jeg har, så var valget om at skifte til Barca meget nemt’, indledte Martínez.

Den 32-årig forsvarsspiller er klar over, at konkurrencen om spilletiden er stor i Barca hvor især forsvaret har mange dygtige spillere som Ronald Araújo, Andreas Christensen, Jules Koundé og nytilkomne João Cancelo. Det skræmmer dog ikke den rutinerede center- og vensterback.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Når du kommer til en klub som Barca, så ved du godt hvad der venter dig. Vi er mange gode spillere, og vi ønsker alle spilletid. Sæsonen er dog lang, og der skal spilles mange kampe, og nogle gange er det din tur, imens andre gange må man sidde over. Det vigtigste er dog, at vi alle sammen husker på, at vi er et hold, og at det i sidste ende handler om at være stærkest muligt, og vinde så mange trofæer vi kan’, forsatte Martínez inden han blev spurgt ind til holdets muligheder i Champions League.

’For øjeblikket er vores fokus udelukkende på ligaen, og på at vinde så mange kampe som muligt. Når tiden er inde til at fokusere på Champions League, vil træneren samle os og fortælle os hans tanker og ambitioner. Men selvfølgelig er vores mål at være konkurrencedygtige og vinde turneringen. Selvom der har været mange ændringer i truppen, og vi har en masse unge spillere, så ved vi at det er en svær turnering at vinde, men alligevel er det et trofæ vi vil kæmpe for ligesom alle de andre’.

Iñigo Martínez ankom i sommer til Barca efter længere ophold hos Real Sociedad og Athletic Club Bilbao, og i catalanernes seneste udekamp mod Osasuna fik han sin debut i blaugrana, efter at have været skadet hen over sommeren.



.:FORSIDE:.