Hvor skal Messi og Neymar spille sammen?

FCBARCELONA.DK - 04.12.20

© Getty Images

Neymars udtalelse i går om, at hans store ønske et at spille på samme hold med Messi igen, har fået spekulationerne til at florerer, for hvor vil det reelt være muligt at bringe de to verdensstjerner sammen igen?

'Det som jeg drømmer mest om er at spille med Messi igen. At kunne nyde at være på banen med ham igen. Jeg håber, at vi kommer til at spille sammen igen til næste sæson' kom det uventet fra brasilianeren.

Hvis det skal gå i opfyldelse, skal en klub være klar til dem begge på samme tid, både sportsligt og ikke mindst økonomisk. Flere medier peger på tre oplagte kandidater - Barca, PSG og Manchester City.

Selvom mange Barca-fans meget gerne så dem sammen i Barcelona, ligner dette umiddelbart det mest usandsynlige udfald. Klubbens økonomi er i knæ og der er ingen penge at købe ind for eller plads til nye høje lønninger.

Neymar har et år tilbage af sin kontrakt med PSG og kan derfor ikke hentes gratis. Dertil kommer, at han er blandt de bedst lønnede spillere i verden. Det har Barca ganske enkelt ikke råd til, som det ser ud lige nu.

PSG vil meget gerne forhandle forlængelse med Neymar, men indtil nu er der intet konkret. Det er næppe usandsynligt, at brasilianeren siger ja tak, på betingelse af, at Paris-klubben får fat på netop Messi, der som bekendt kan forlade Barca kvit og frit til sommer. PSG skal altså ikke have penge op af lommen.

Manchester City ligner også en kandidat til at samle de to gode venner og Citys fordel er, at de har Pep Guardiola som træner, som både Messi og Neymar har stor respekt for. Spørgsmålet er så om City vil bruge mange penge på at købe Neymar, men pengepungen er stor og tung i den engelske klub.

Der er ingen tvivl om, at der venter et særdeles spændende transfvindue til sommer, for hvor vælger Messi at spille? Og vil Neymar være at finde på samme hold?

.:FORSIDE:.