fbpx
Annonce

Hilser Quique Setién på Bordalás i eftermiddag?

FCBARCELONA.DK - 15.02.20

© Getty Images
// Setien

Det bliver ikke noget hjerteligt møde mellem to de trænere, når Barca og Getafe mødes på Camp Nou i dag. Der er kold luft mellem dem og derfor hilser de næppe på hinanden inden kampen, som det ellers er kotyme.

Quique Setién og José Bordalás er ikke just perlevenner, snarere tværtimod. De har i en årrække været på kant med hinanden og skylden må Setién nok tage på sine skuldre. Han har nemlig ved flere lejligheder kritiseret den måde Bordalás' hold spiller på.

F.eks. udtalte han engang følgende efter en kamp mellem de to: 'Dette hold er det som der spiller mindst tid og som laver flest frispark. De afbryder spillet og det er altid det samme. Jeg synes ikke det er fair play og dommerne burde se på det. Man spiller kun i 25 minutter i hver halvleg. Det er ikke fodbold, men noget andet, uanset hvad andre siger' var svadaen.

En anden gang sagde Setién dette: 'Det er en svær modstander, for de vil ikke selv spille og de tillader heller ikke dig at spille. De afbryder spillet og trækker tiden. Jeg håber ikke de rykker op, for det er pinligt at spille mod dem' sagde han.

De udtalelser er Bordalás naturligvis ikke glad for. Han har udtalt, at Setién udviser mangel på respekt for en trænerkollega.

De seneste gange de to trænere har stået overfor hinanden, har de undladt at hilse på hinanden før og efter kampene. Derfor vil tv-kameraerne og fotograferne helt sikkert stå klar, når de to træner går på banen i eftermiddag.

.:FORSIDE:.