fbpx
Annonce

Halvdelen af Barcas trup er udtaget til landskampe

FCBARCELONA.DK - 07.11.20

© Getty Images
// landskampe

Når kampen mod Betis i fløjtes af i eftermiddag, venter der endnu en landskampspause og det betyder, at Barcas trup spredes for alle vinde. I dette tilfælde er det halvdelen af førsteholdet der tager hjem for at spille landskampe.

Som altid er Barca storleverandør af spillere til diverse landshold rundt omkring i verden og det bliver en noget reduceret gruppe spillere som Koeman kommer til at arbejde med den næste halvanden uges tid.

Når det gælder de europæiske landsholdsspillere, venter der et stramt program med først en træningskamp og dernæst to kampe i Nations League. Det gælder Sergi Roberto, Busquets og Fati for Spanien, Griezmann og Lenglet for Frankrig, De Jong for Holland, Trincao for Portugal, Pjanic for Bosnien samt Braithwaite for Danmark.

Messi kan nøjes med to kampe for Argentina og det samme gælder Sergiño Dest for USA. Derudover er Pedri udtaget til to U21 landskampe for Spanien.

Antallet af landholdsspillere ville have været højere, hvis ikke Coutinho og Araujo var skadet, for de ville med stor sikkerhed være med for henholdsvis Brasilien og Uruguay.

Det bliver først torsdag om halvanden uge, at alle er tilbage ved træningen i Barcelona. Det er ikke de bedste vilkår op til en svær udekamp mod Atlético Madrid allerede lørdagen efter.

.:FORSIDE:.