fbpx
Annonce

Gündogan: 'Jeg kom til Barca på grund af Xavi'

Markus Johannessen - 18.11.23

// Ilkay Gundogan

I kølvandet på de rygter, der har floreret omkring Gündogan, hans utilfredshed i Barca og sammenkobling med Galatasaray, sætter midtbanespilleren nu selv ord på hans nye tilværelse i Catalonien og skiftet fra Manchester City.  

Efter seneste El Clásico, hvor Real Madrid løb med sejren i kampens døende minutter, udtalte Ilkay Gündogan, opgørets første målscorer, at han ønskede at se mere vrede og ærgrelse fra sine holdkammerater efter sådan et nederlag. 

Det blev hurtigt fortolket af diverse medier i alle verdenshjørner, som at den tyske landsholdsspiller var skuffet over Barca og allerede utilfreds med at være i klubben. Det ledte yderligere til rygter om, at han var i dialog med Galatasaray om en potentiel transfer, hvilket dog hurtigt blev afvist af Gündogans egne repræsentanter. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu tager den 33-årige midtbaneprofil selv bladet fra munden. 'Det var ikke let at forlade Manchester City, men det var det rigtige tidspunkt at forlade klubben, hvis jeg skulle nå at opfylde mit drømmeskifte' indledte Gündogan i et interview med det tyrkiske medie, Sporx. 

'Barcelona har længe været min drøm. Jeg har altid ønsket at repræsentere denne klub en dag og denne sommer var min mulighed.' udtalte den offensive midtbanespiller, som fortsat har et godt forhold til både Xavi og Guardiola. 

'Jeg besøgte for nylig Guardiola i hans hjem i Barcelona, hvor vi havde en god snak. Han sagde, at hvis jeg eller min familie havde brug for noget, kunne jeg altid kontakte ham.' fortalte Gündogan, som også satte ord på hans forhold til Xavi. 

'Jeg har et rigtig godt forhold til Xavi. Jeg kom til Barcelona på grund af ham. Vi er meget kompatible og passer godt sammen.' lød det fra Gündogan, som slutteligt sammenlignede hans nuværende og tidligere træner. 

'Guardiola har mange års erfaring, mens Xavi er i sin femte sæson som træner og kun den tredje i Europa. Alt i alt er deres syn på fodbold er meget ens og de kan se de samme ting'.



.:FORSIDE:.