fbpx
Annonce

Guardiolas forgæves jagt på Champions League i 10 år

FCBARCELONA.DK - 02.06.21

// Pep Guardiola


Præcis 10 år og én dag efter triumfen med Barca i Champions League i 2011, havde Pep Guardiola muligheden for at vinde den eftertragtede titel igen, men det glippede endnu en gang for den catalanske trænerlegende.

To Champions League triumfer blev det til for Pep Guardiola i tiden hos Barca, i 2009 og 2011. Siden er karrieren fortsat i først Bayern München og siden i Manchester City. Begge steder var det målsætningen at vinde trofæet med de store øre, som Champions League pokalen kaldes.

Guardiola var tre sæsoner hos Bayern, hvor det ikke en gang blev til en finaleplads i Champions League. Den tyske klub har altid som målsætning om at gøre det godt i turneringen, men Guardiola lykkedes altså at skaffe titlen i de tre år han var i klubben. Tre semifinaler var hvad det blev til.

I 2016 hentede Manchester City Pep Guardiola. Englænderne havde drømmen om sin første Champions League triumf, uden at have været i finalen en eneste gang i historien. Det lykkedes så for Guardiola i denne sæson og her var de favoritter mod Chelsea, men det blev til et skuffende nederlag på 1-0.

Dermed missede det endnu en gang for Pep Guardiola, der trods status som en af verdens absolut bedste trænere, nu har rundet 10 år uden at vinde Champions League.

.:FORSIDE:.