fbpx
Annonce

Granada sendte tidlig julegave til Barcelona

FCBARCELONA.DK - 23.12.21

// La Liga

I går aftes blev årets sidste kampe spillet i La Liga og her var der gode nyheder til Barca. Granada overraskede nemlig ved at besejre Atlético Madrid og det betyder, at Barca kun er to point fra den eftertragtede 4. plads.

Barca syntes at tabe et skridt i kampen om den vigtige 4. plads i ligaen, da de tirsdag spillede 1-1 ude mod Sevilla, et opgør catalanerne havde fortjent at vinde, ikke mindst fordi de spillede i overtal den sidste halve time.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går aftes skulle Atlético på besøg hos Granada og med en sejr ville madrilenerne komme fem point foran Barca. Det endte dog med en overraskende og ikke helt fortjent 2-1 sejr til Granada. Det var fjerde nederlag i træk til Atlético.

Det resultat betyder, at Rayo Vallecano beholder sin 4. plads, her hvor ligaen går på juleferie. Rayo har 30 point og det blot to point mere end Barca, der indtager en 7. plads.

Det er meget tæt i toppen af ligaen, når man lige ser bort fra Real Madrid og Sevilla, der er stukket af fra resten. Kun fem point skiller Betis på 3. pladsen og Valencia på en 8. plads, så det tegner til en spændende anden halvdel af sæsonen.

Se den aktuelle stilling i ligaen her.

.:FORSIDE:.