fbpx
Annonce

Godt for Barca at Uruguay og Araujo er ude af VM

FCBARCELONA.DK - 03.12.22

topbar22

Uruguay blev i går sendt ud af VM og det er der helt sikkert mange der glæder sig over i Barcelona. Nu behøver man nemlig ikke længere bekymre sig over om Ronald Araujo kommer for tidligt i kamp efter sin lårskade.

Det har været et stort emne både op til og under VM, om det var for risikabelt at sende Araujo til VM med Uruguay. Hans lårskade og efterfølgende operation krævede reelt en længere pause, men i samråd med Uruguays lægestab, blev der lavet en aftale om, at gå forsigtigt frem.

Artiklen fortsætter under annoncen


I Barcelona følte man ikke rigtig at aftalen blev overholdt, for man så Araujo give den gas ved træningen og frygten var, at skaden ville bryde op igen. Det blev et stort tema i pressen, der direkte meldte om en potentiel konflikt mellem Barca og Uruguays landshold.

I går spillede Uruguay sin tredje og sidste kamp i gruppespillet, hvor de besejrede Ghana med 2-0. I det opgør var Araujo ikke med i truppen. Sejren var dog ikke nok til at komme videre fra gruppen, idet Sydkorea overraskende vandt over Portugal.

Dermed er Uruguay ude af VM og det betyder at man ånder lettet op hjemme i Barcelona. Nu kan Araujo vende tilbage til sin klub og genoptræne i et mere forsvarligt tempo. Der er gode muligheder for at han står til Xavis dispostition, når holdet spiller sin første kamp efter VM den 31. december, hvor lokalrivalerne fra Espanyol lægger vejen forbi Spotify Camp Nou.

Ronald Araujo var grædefærdig efter kampen mod Ghana da det lå fast, at VM var slut for hans vedkommende, uden at han havde spillet et eneste minut.



// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.